Den Danske Muslimske Traktat
10 maj 2009 | Af disr | Kategori: Nyheder & Artikler
Trods deres forskelligheder deler de danske muslimer de samme værdier og principper. For at vise dette til det danske samfund, skal de klart kunne udtrykke deres overbevisning, samt naturligheden af deres tilstedeværelse i Danmark.
Introduktion til Traktaten:
Formålet med traktaten er at definere en række principper i overensstemmelse med den gængse forståelse af Islam i dansk kontekst, samt efterfølgende at danne grundlaget for en større positiv interaktion med samfundet.
De logiske begrundelser for en erklæring af denne art er flg.:
Ø Islams bidrag til det moderne Europa, såvel som den rodfæstede islamiske eksistens, der er repræsenteret af de mange muslimer i mange af de Østeuropæiske lande.
Ligeledes har etableringen af muslimske kulturcentre i adskillige danske byer bevidnet et holdningsskift for den muslimske tilstedeværelse, fra værende et midlertidigt ophold for de fremmede gæstearbejdere, til en mere permanent tilstedeværelse.
Ø Den muslimske tilstedeværelse i Danmark kræver en ramme af borgerrettigheder der er baseret på retfærdighed og lighed af rettigheder, med respekt for forskellighed, samt anerkendelsen af Islam som et trossamfund.
Ø Vigtigheden af Islams tilstedeværelse i verden, samt Islams åndelige, menneskelige og civiliserede principper kræver en fornyet tilnærmelse til Vesten, og specielt med Danmark, for derved at sikre og opretholde retfærdighed og fred i verden.
Ø I takt med udvidelsen og udviklingen af den Europæiske Union, er der behov for et større samarbejde imellem muslimerne i Europa.
Ø Behovet for fastholdelse af værdierne for gensidig forståelse, at arbejde for fred og samfundets velfærd, sindighed (moderation) og interkulturel dialog, fjernet fra al tilbøjelighed for ekstremisme og udelukkelse.
Ovenstående overvejelser har ført til de danske muslimske organisationers formulering af denne traktat, i håb om at forstærke muslimers rolle til gavn for det danske samfund, og for at hjælpe til at bygge bro med resten af den muslimske verden.
——–
Traktatens artikler
Del 1: Vedr. forståelsen af Islam:
1. Vores forståelse af Islam er baseret på uforanderlige principper, der er udledt fra de autentiske kilder i Islam – den hellige Koran og Profetens sædvane og skikke (Sunnah); dette sker indenfor rammen af konsensus under hensynstagen til samtiden såvel som gældende særlige forhold i Danmark.
2. Den rette islamiske ånd er baseret på moderation og sindighed, der er udledt af de objektive meninger (Maqasid) af Islam. Denne moderation undgår på samme tid slaphed og overdrevenhed, og forener fornuft og åbenbaring, ved at tage det materielle og åndelige behov for mennesket i betragtning, og med et afbalanceret syn på livet som sammenbringer eksistensen i det næste liv sammen med et konstruktivt samarbejde i denne verden.
3. I dets principper, regler og værdier kan Islam struktureres under flg. 3 områder:
-
- Troen som udtrykt i ”Troens 6 søjler”: Troen på Gud, Hans Engle, de åbenbarede Bøger, Budbringerne, det næste Liv og Skæbnen.
- Shariah´en som udtrykt i tilbedelseshandlinger og menneskelig interaktion.
- Den etiske kodeks, der lægger til grund for at have samt leve det gode liv.
Disse tre sammenhængende områder supplerer hinanden, og sigter mod at opfylde de almene interesser (Maslaha) for menneskeheden samt forhindre enhver skade på den.
4. Understregelsen af den humane dimension, lovgivende fleksibilitet og respekt for varieteterne og de naturlige forskelle mellem mennesker er vigtige islamiske karakteristika.
5. Islam har beæret og ophøjet menneskeheden, og sat denne til at være Guds stedfortræder på jorden. Denne ære omfatter alle Adams børn, kvinder og mænd, uden diskrimination. I kraft af denne ære og ophøjelse skal mennesket beskyttes fra alt, der kan være krænkende af dets værdighed, eller skadende mod dets åndsevne (mentale helbred). Samtidig skal mennesket beskyttes fra alt, der kan ødelægge helbredet, eller misbruger dets rettigheder ved at udstille dets sårbarhed.
6. Islam tillægger den sociale dimension en stor betydning, og opfordrer til barmhjertighed, medfølelse, gensidig støtte, samarbejde og broderskab. Disse værdier er eksemplificerede i pligterne mod forældre, pårørende, naboer, de fattige, de trængende, de syge, de ældre og alle andre, og dette uanset race, tro eller køn.
7. Islam maner til lighed mellem mand og kvinde indenfor rammerne af gensidig respekt, og anskuer, at et afbalanceret liv er et liv hvorved forholdet mellem mand og kvinde supplerer hinanden og bunder i harmoni og medfølelse. Islam tager unægtelig afstand fra alle handlinger eller forsøg på at underminere kvinder, eller frarøve dem deres legitime rettigheder, og dette uanset kulturelle traditioner og vaner fra nogle muslimer. Islam modsætter sig desuden stærkt udnyttelsen af kvinder og behandlingen af dem som blot objekter for begær.
8. Islam anser, at en familie der er grundlagt på ægteskabelige bånd mellem en mand og en kvinde er det naturlige og nødvendige miljø for opdragelsen af de kommende generationer. Familien er grundlaget for den enkelte individs lykke og succes, samt samfundets stabilitet. Islam understreger derfor vigtigheden af at tage alle forholdsregler for at styrke familien, samt beskytte den mod alt der vil svække eller marginalisere dens rolle.
9. Islam respekterer menneskerettighederne, og maner til lighed imellem alle mennesker. Islam afviser alle former for racediskrimination og understreger vigtigheden af frihed. Derved forstås, at Islam fordømmer tvang i religionen (troen), og tillader (giver plads til) den individuelle trosfrihed. Desuden opfordrer Islam til, at den personlige frihed skal udøves i overensstemmelse med moralske værdier og med respekt for loven, således at der ikke gøres indgreb i andres rettigheder.
10. Islam maner til gensidigt bekendtskab mellem mennesker, dialog og samarbejde mellem folk og nationer for at forstærke sameksistensen og opnåelse af fred i verden.
Terminologien Jihad, der optræder i Islamiske tekster, betyder at anstrenge sig og sætte alle kræfter i gode gerninger, dette sker ved at starte med at reformere sig selv og derefter ved at sprede sandhed og retfærdighed blandt mennesker.
Jihad i dens forståelse som krigsførelse betragtes som et af de midler, der er til rådighed for en muslimsk stat for at forsvare sig selv mod angreb eller undertrykkelse. Dette sker i overensstemmelse med international lov. Udefra denne forståelse af Jihad, afviser Islam enhver tilfældig vold og terrorisme, og støtter retssager og stadfæster alle folks rettigheder for at forsvare dem selv via legitime metoder.
11. Islam påbyder muslimer at være ærlige og respektere deres forpligtigelser. Islam forbyder loyalitetsbrud og forræderi. Islam beordrer fortræffelighed i behandlingen af andre mennesker og resten af skabningerne.
12. I betragtning af grundlaget for rådslagning (konsultation – Shura), og med overvejelse af udviklingen i de politiske, lovgivende og forfatningsmæssige områder, anerkender Islam principperne for demokrati baseret på pluralisme, frihed til at vælge den politiske autoritet samt en fredelig omskiftning af magten.
13. Islam påbyder mennesker til at bruge naturen på en fornuftig og ansvarsbevidst måde. Dette påkræver en bevarelse af miljøet og beskyttelse af denne mod alle årsager til forurening og skader, såvel som enhver anden fare, der kan ødelægge naturens balance. Islam påkræver desuden beskyttelse af de naturlige ressourcer, og forbyder ondskab mod dyr, samt fortæring og spild af rigdom.
Del 2: Den muslimske tilstedeværelse i samfundet:
Ø Principperne for interaktion iblandt muslimer:
1. På trods af deres etniske og kulturelle forskelligheder, samt deres tilbøjeligheder til forskellige skoleretninger indenfor Islamisk lov og tænkning, hører alle muslimer i Danmark til under en religiøs enhed indenfor en ramme af Islamiske principper der forenes af broderskab. På samme måde deler de også alle sammen et tilknytnings- og tilhørsforhold til Danmark. Enhver diskrimination der opstår iblandt dem, og som udspringer af etnisk oprindelse er imod de værdier i Islam der maner til enhed.
2. På baggrund af principperne i deres religion og de samme delte interesser, tilskyndes muslimer i Danmark til at forene sig, samarbejde og koordinere indsatsen i deres forskellige institutioner. Dette behøver ikke stå i vejen for at anerkende den naturlige forskellighed der eksisterer iblandt dem, og som sker indenfor Islams rammer hvor der er en generel konsensus indenfor dette emne.
3. I tillæg til deres tilknytning til Danmark og deres forpligtigelser til borgerskab, tilhører de danske muslimer også til den muslimske ”Ummah”. Deres forbindelse til muslimer rundt omkring i verden er en naturlig selvfølge af, at de alle tilhører den samme tro. Dette forhold burde blive positivt udnyttet for at styrke båndene mellem Danmark og den muslimske verden, og opfordre til enhver form for gensidig hjælp og samarbejde blandt verdens folkeslag og lande.
Ø Vedrørende borgerskab:
1. De danske muslimer respekterer lovene i det landet, samt de lovgivende og udøvende autoriteter. Dette bør ikke afholde dem fra (hverken individuelt eller kollektivt) at forsvare deres rettigheder, samt udtrykke deres meninger hvad enten de er baseret på specifikke bekymringer som værende et religiøst trossamfund, eller hvad der vedrører dem generelt som borgere i landet.
Når end der er en konflikt der vedrører bestemte love og emner, der er relateret til religion, skal henvendelsen ske til de respektive myndigheder der derved varetager deres behov samt opnår de passende løsninger.
2. De danske muslimer anerkender principperne for sekularisme hvad angår statens neutralitet i forbindelse med religiøse spørgsmål. Dette betyder en retfærdig behandling af alle religioner, og tillader tilknytterne af de respektive religioner til at udtrykke deres tro, samt udøve de ritualer der heri er forbundet, enten individuelt eller i grupper, hvad enten det drejer sig om specifikke eller mere generelle anliggender, sådan som det er specificeret i både danske såvel som internationale menneskerettighedstraktater og –erklæringer.
På denne baggrund er det hermed muslimernes ret, som et religiøst trossamfund, at etablere moskeer, religiøse, uddannelsesmæssige samt velgørende institutioner for at praktisere deres religion i almen daglig praksis hvad angår deres specifikke behov indenfor mad, beklædning og andet.
3. Som danske borgere, anser de danske muslimer at det er deres pligt at arbejde for det almene samfunds velstand, og at deres ihærdighed i fuldførelse af deres pligter skal være lige så stor som deres ihærdighed i at varetage deres rettigheder.
Det er et af de vigtigste principper i den korrekte islamiske forståelse, at enhver muslim skal være en aktiv borger, der bidrager, tager initiativ til samt arbejder for at gavne sine medmennesker.
4. De danske muslimer tilskyndes til at integrere sig positivt i dansk samfund. Denne integration skal være harmonisk balanceret mellem bevarelsen af den religiøse identitet samt de forpligtelser der hører til et borgerskab. Enhver form for integration, der ikke anerkender muslimernes ret til varetagelsen af deres religiøse identitet eller udøvelsen af deres religiøse forpligtigelser, gavner hverken muslimernes interesser, eller de danske samfund, som de tilhører.
5. De danske muslimer opfordres til at deltage i de politiske processer som aktive borgere. Et af de vigtigste elementer i et korrekt borgerskab er den politiske deltagelse i samfundet, der starter ved at stemme ved de respektive valg, samt deltage i og samarbejde med de politiske institutioner. Det vil medføre en større åbenhed fra de politiske institutioner overfor alle individuelle specificiteter i samfundet, der samtidig indebærer fornyede kræfter og tænkning.
6. De danske muslimer understreger deres respekt for de forskellige filosofiske og religiøse trossamfund der omgiver dem i det multikulturelle samfund de lever i. De tror fuldt og fast på, at Islam anerkender de forskelligheder der eksisterer blandt folk, og er derfor ikke beklemt af denne multikulturelle realitet. Islam kalder derimod de forskellige samfunds medlemmer til at påskønne, respektere, anerkende, berige og samarbejde med hinanden på trods af deres forskellige baggrunde.
