DMU tager på det kraftigste afstand fra den planlagte terrorhandling

30 december 2010 | Af disr | Kategori: Nyheder & Artikler

Pressemeddelelse fra Dansk Muslimsk Union

 Et muligt terrorangreb i København er i dag den 29. dec. 2010 blevet afværget af PET. Fem personer med muslimsk baggrund er blevet anholdt med våben og muligvis på vej til at udføre et angreb på Jyllands Posten i København.

 Dansk Muslimsk Union tager på det kraftigste afstand fra den planlagte terrorhandling, som ikke er udtryk for andet end kynisme og ekstremistisk verdensopfattelse hos en meget lille gruppe muslimer.

 Dansk Muslimsk Union opfordrer alle borgere i Danmark til ikke at lade sig skræmme af denne eller lignende forsøg på terrorangreb. At skabe frygt er et af målene med terrorismen, og at give efter for frygten er at lade terroristerne vinde.Det er Dansk Muslimsk Unions klare erfaring og opfattelse, at Danmark generelt ikke noget at frygte fra Danmarks muslimer, idet danske muslimer altid har udvist fredelig og forsonlig adfærd til samfundet og sine medborgere.

 Vi gør opmærksom på, at radikale og ekstremistiske elementer der reelt udgør en trussel mod samfundet og andre borgere, både nationalt og internationalt, udgør et meget lille antal personer, mens det absolutte flertal af muslimer har en fredelig opfattelse og tilgang til sine omgivelser.

 Med venlig hilsen

Dansk Muslimsk Union

Skriv en kommentar

CAPTCHA-billede Lydudgave
Genindlæs billede